Once upon a time in Greenland

Saqqaqkulturen
Sisimiut har været beboet i omkring 4.500 år af mennesker fra Saqqaq-kulturen, der ankom fra de arktiske egne af Canada. I løbet af den første periode bosatte de sig på talrige steder langs den grønlandske vestkyst. På dette tidspunkt lå vandstanden en del over den nuværende, der dog gradvist er faldet efter mange års landhævninger. Saqqaq-kulturen forblev i det vestlige Grønland i næsten to tusinde år. I modsætning til de efterfølgende indvandringer efterlod Saqqaq-kulturen et utal af grave og andre arkæologiske skatte langs Davisstrædet fra Diskobugten til Labradorhavet syd for Nuuk.
Undersøgelser nær lufthavnen har afdækket de skiftende bebyggelsesmønstre i Saqqaq-kulturen. Her har undersøgelser vist, at kulturens boliger varierede fra telte af dyreskind til ildsteder af sten. Undersøgelserne viser også overgangen fra enfamilies bebyggelser til små landsbyer med flere familier. Der er dog ingen tegn på, at kulturen har været struktureret i en større skala. Til trods for dette er der bevis for, at der har været foretaget en koordineret rensdyr-jagt, der enten blev organiseret i landsbyen eller af individer, der var forbundet løst. Selvom nutidens teknologi indenfor DNA forskning tillader, at forskere kan undersøge kulturens færden, er det ikke endnu lykkedes at finde grunden til kulturens forsvinden.

 

Sisimiut 27


Dorsetkulturen

Efter århundreder uden nogen permanent befolkning ankom den anden bølge af indvandrere fra Canada. Denne bølge bragte Dorset-kulturen til det vestlige Grønland og er kendt som Dorset I, der ankom omkring år 500 og bosatte regionen i omkring 700 år. Den tidlige Dorset-kultur blev efterfulgt af Dorset II og har ikke efterladt sig mange arkæologiske artefakter nær Sisimiut. De fleste artefakter fra Dorset-kulturen er blevet fundet længere mod nord især i området nær Diskobugten, mens der længere sydpå ikke er fundet betydelige mængder af artefakter. Omkring Sisimiut er der især fundet rester af dyreknogler samt harpuner.

Thulekulturen
Inuitterne blandt Thule-kulturens efterkommere udgør i dag størstedelen af befolkningen i byen og ankom for næsten tusinde år siden. De første optegnelser er dateret til omkring det 13.-14. århundrede. Thule-folket var meget mere teknologisk udviklet end den forrige Dorset-kultur, selvom de stadig ernærede sig ved jagt på hvalrosser, rensdyr og især sæler. Dette er også kaldet subsistensøkonomi, hvor produktionen (her jagt) hovedsageligt går til privat forbrug og var gennemgående karakteristisk ved den tidlige Thule-kultur.
Vandstanden var betydelig højere end i dag, og derfor var Sisimiutdalen øst for Ulkebugten delvist under vand. Det er her, de fleste artefakter og historiske grave er blevet fundet. Kystlinjen mellem Sisimiut og Kangaamiut havde en rig fauna, hvilket gjorde området attraktivt for indvandring. På baggrund af den store mængde af historiske artefakter er området fra 2003 kandidat til at komme på UNESCOs Verdensarvsliste.

 

 

  • Vidste du, at ved grundlæggelsen blev byen på grønlandsk kaldt Amerloq, efter Amerloqfjorden ved byen

  • Vidste du, at grønlændere er Thulekulturens efterkommere

  • Vidste du, at Sisimiut har været beboet i omkring 4.500 år af mennesker fra Saqqaq-kulturen

 

 

Sisimiut 44

Kolonitiden
Der er ingen tydelige tegn på historisk, nordisk bebyggelse i området. Med etableringen af Hans Egedes første danske kolonier dominerede hollandske hvalfangere området omkring Sisimiut. Da Hans Egedes Bergenkompagni grundlagde en hvalfangststation på Nipisat Ø, der ligger ca. 30 km nord for den nuværende by, blev den hurtigt brændt ned af de hollandske fangere. Det var først, da Jacob Severin fik monopol på den grønlandske handel og samtidig fungerede som agent for den danske flåde, hollænderne blev udkæmpet i en række vigtige slag i 1738-39.

Da den nuværende by blev grundlagt i 1764 af det “Det almindelige Handelskompagni”, var det som kolonien Holsteinsborg, opkaldt efter greve Johan Ludvig Holstein, der også var formand for Missionskollegiet og derigennem sørgede for en ordentlig missionering i befolkningen. Ved grundlæggelse blev byen på grønlandsk kaldt Amerloq efter fjorden Amerloqfjorden ved byen. Kolonisterne anlagde flere landsbyer i området, hvor der i dag kun er to tilbage; Itilleq og Sarfannguit. Ifølge “Den Kongelige Grønlandske Handel” var Holsteinsborg centrum for handel med rensdyrskind.

Adskillige af de oprindelige bygninger fra 18. århundrede findes stadig i Sisimiut, heriblandt Gammelhuset fra 1725 og Blå Kirke fra 1775, der er den ældste kirke i Grønland. Blå Kirke blev oprindeligt opført i bygden Ukiivik, der indtil 1764 var Holsteinsborg. Kirken blev flyttet til den nuværende placering sammen med resten af byen. Den nye kirke, Sisimiut Kirke, på klippen blev opført i 1926 og udvidet i 1984. Indgangen til kirkegården ved den Blå Kirke er dekoreret med en unik port af hval kæbeben.

I 1801 blev byen ramt af en koppeepidemi, der dræbte 400 af indbyggerne. Byen overvandt hurtigt tilbagegangen og voksede i hele det 19. århundrede.

Itilleq 30

1900-tallet og frem
I det 20. århundrede oplevede byen industrialiseringen, da der blev etableret en havn. I 1924 opførte Royal Greenland den første fiskefabrik i Grønland. Fiskeri er stadig det primære erhverv i Sisimiut med bl.a. en specialisering indenfor rejeindustri.

Indtil 2008 var Sisimiut administrativt centrum for Sisimiut Kommune, der blev til den nye Qeqqata Kommune fra den 1. januar 2009. Dog bevarede Sisimiut sin status som administrativt centrum, der udover Sisimiut Kommune består af den tidligere Maniitsoq Kommune og den tidligere amerikanske flyvebase Kangerlussuaq, der tidligere var uden for kommunal inddeling. Kommunalbestyrelsen består af 13 personer ledet af borgmester Hermann Berthelsen, repræsenteret af de fire primære partier i Grønland; Siumut, Atassut, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit.

Sisimiut-2014---73
Sisimiut 50